Header


Lettere useriøs “dokumentar” fra Vice, hvor det blandt andet hævdes, at en af grundene til de faldende fødselstal i Japan er….wait for it, host clubs! En af påstandene i videoen, er at flere og flere besøger host clubs. Det kan meget vel være, men jeg ved ikke, hvor den påstand kommer fra. Mig bekendt findes der ingen opgørelser over dette.

I det hele taget, er videoen ikke noget man bør tage for gode varer. Den er et stærkt eksotiserende indslag i “crazy Japan” genren. Skal man dog sige noget godt om den, så er det at den trods alt viser noget, der er sandt: at den såkaldte mizushoubai rummer meget. I Japan finder man mange specialiserede ydelser indenfor sexindustrien, som man ikke finder så mange andre steder, og det er vitterligt interessant. Men at det skulle være kædet sammen med faldende fødselstal er søgt, da sådanne specialiserede ydelser har en lang historie i Japan. Årsagerne til den slags, skal nok findes andre steder.

Maria – Helpless Hoe

August 23rd, 2013 | Postet af Daniel i Musik - (0 kommentarer)

maria
Maria er en del af gruppen Simi Lab, som jeg tidligere har haft oppe at vende her på siden, og nu er hun så ude med sit første soloalbum kaldet “Detox”. Som en kvindelig japansk rapper med et særdeles stærkt lyrisk og visuelt udtryk, og en meget rå stil, skiller hun sig voldsomt ud fra mængden. Hun spiller på både at være sexet, rå og en smule kawaii på en gang, og så er hun den eneste åbent lesbiske rapper i Japan, som jeg kender til. På sin Twitter-profil har hun endda døbt sig selv “The Pussyeater”. I et land, hvor den slags ikke er noget man taler om, er det ret usædvanligt.

Hun er vokset på en amerikansk militærbase, og er halv japaner. Som mange andre børn på de amerikanske baser, hørte hun masser af amerikansk rapmusik og blev inspireret af dette til at begynde, at rappe selv. “Helpless Hoe” er første single fra hendes album, og handler om en uforbederlig bitch. Maria fortæller selv i et interview, at hun ikke kan snuppe kvinder, der kun tænker på status og deres omdømme, og at sangen er skrevet til sådanne typer.

Go Bang’s

August 2nd, 2013 | Postet af Daniel i Musik - (0 kommentarer)

Konbini.dk har ligget lidt stille et stykke tid (siden april for at være præcis) pga. travlhed, men nu starter jeg siden op igen lige så stille, så forvent flere indlæg i nærmeste fremtid.

Og hvad er bedre at starte op med, end et musikfredagsindlæg. Denne gang, har jeg valgt at det skal handle om Go Bang’s. En trio af piger fra Sapporo på Hokkaido, der startede ud med et punk-inspireret udtryk tilbage i 1980′erne, og blev opløst i 1994. Siden maj måned i år, er bandet dog kørende igen, denne gang som sangerinde Moriwaka Kaoris soloprojekt.

go-bangs

Trutmund var særligt populært i den periode.

Angiveligt kom de til at indspille deres første plade ved lidt af et tilfælde, da de havde glemt et bånd med deres musik på et spillested. Det var der en mand fra et pladeselskab, der kom til at høre og det førte til deres første udgivelser.

Bandet havde en del succes, især omkring 1990 med deres bedst sælgende album グレイテスト ビーナス, hvorfra singlen “無敵のヴィーナス” (uovervindelige venus) var et hit. Det er lykkedes mig at finde en udgave af den på Youtube, men kvaliteten er desværre under al kritik. Ikke desto mindre giver det et indtryk af bandets stil:

Efter min mening er det dog ikke deres bedste nummer. Året efter udgav de albummet “Samantha”, der havde et par udenlandske producere og engineers indover. På det album lå nummeret Bye-Bye-Bye, der har klaret tidens tand bedre end mange andre af Go Bang’s andre sange:

Titelnummeret er også værd at tjekke ud, om ikke andet, så fordi det er så typisk for den tid, både hvad angår musik og video:

Bandet fadede lige så stille ud af offentlighedens søgelys, og kun Moriwaka har i dag en nævneværdig karriere indenfor underholdningsbranchen-

The Japanese Version

April 15th, 2013 | Postet af Daniel i Film - (0 kommentarer)

The Japanese Version er en stærkt eksotiserende dokumentar fra 1991, der under dække af at forsøge at “forstå japanerne” (sic) viser hvor skør Japan er, med særligt fokus på lån af vestlige kulturelle symboler. Vi kommer bl.a. omkring love hotels, bryllupper, jul, country and western, udenlandske modeller og meget andet. Alt sammen i et forsøg på at vise hvor anderledes og mærkelige japanerne er. Nyligt afdøde Donald Richie, der vel må anses som verdensmester i vrøvl når det gælder Japan, optræder også i filmen.

Filmen er værd at se, både fordi det er interessant at måden, hvorpå man fremstiller Japan stort set ikke har ændret sig de sidste 20 år, og selvfølgelig fordi den er ganske underholdende, omend man næppe skal se den som en seriøs dokumentar.

H/T Claus Es.

Tokyo Tips: Lærke Steinmann

April 13th, 2013 | Postet af Daniel i Tokyo Tips - (0 kommentarer)

Som noget nyt har Konbini.dk lavet et interaktivt kort over Tokyo og omegn, som du kan finde i topmenuen på siden. Der er ofte folk, der skriver til mig for at få tips til når de skal rejse til Japan. Derfor tænkte jeg, at det var en god ide, at lave et kort, som viser nogle af de bedste steder i og omkring byen. Her vil du både kunne finde restauranter, butikker, natklubber, parker, museer og meget andet. Der vil komme flere steder til på kortet henad vejen.

laerke

Lærke Steimann

Jeg har bedt en række mennesker om at komme med deres bud på steder, der er værd at besøge i Tokyo og omegn. Første kvinde i den varme stol er Lærke Steinmann. Lærke læser japansk på Københavns Universitet, og er ved at skrive speciale om robotter. Hun har boet i Tokyo i en periode, hvor hun var i praktik på den danske ambassade. Her er de steder hun har udvalgt:

Studio AKAT

AKAT er en stemningsfuld bar i det stemningsfulde område omkring Shimokitazawa station. Den har et specialbygget interiør af træ, et kranie fra en ko på væggen og en udmærket samling af soul og Jazz LP’er. Hvis du er så heldig at støde ind i stedets ejer, kaldet Shacho (boss), bør du gøre en indsats for at lære ham at kende. Du vil ikke fortryde det. Fra tid til anden har AKAT udstillinger og live musik.

Se Studio AKAT på kort

Beat café

Hvis du er i Shibuya og leder efter et sted at danse, men ikke gider store clubs og japansk pop, så skal du tage forbi beat café. Stedet er flyttet, så jeg kan ikke udtale mig om lokalerne. Dog tvivler jeg på at de er mindre kreative end de var tidligere. Beat café holder også art events og tema-aftener, f.eks. gengangere som Hindu Night og Girls Night. Klientellet indeholder udlændinge og japanere der kan engelsk, så man kan sagtens have en god fest uden at kunne japansk,

Se Beat Cafe på kort
Beat Cafe Facebook

Museum of Contemporary Art Tokyo

MOT Tokyo

Totalt moderne


Det er nemt at blive forvirret over navnene på de to museer Museum of Contemporary Art (MOT) og National Museum of Modern Art (MOMA). Personligt synes jeg at MOT har budt på de mest interessante udstillinger mens jeg har været i Tokyo. Det kan anbefales at stå af på Kiyomizu-Shirakawa station og gå i de små gader op til museet. Her støder man på en masse små boghandlere, der sælger bøger om kunst. MOT’s restaurant serverer i øvrigt ret lækker vietnamesisk mad.

Se Museum of Contemporary Art Tokyo på kort
Museum of Contemporary Art Tokyo hjemmeside

Shinjuku Gyoen

Shinjuku Gyoen

De har også grønt i Japan, omend de kalder det for blå


Hvis Tokyo bliver for meget, og man har brug for en pause, er den nationale have Shinjuku Gyoen et godt bud. Det er en stor have, med områder arrangeret i forskellige stilarter. Man kan sætte sig på græsset under et træ og næsten kan glemme at man er midt i travle Shinjuku. Stedet er udmærket til at spise en medbragt picnic, men man må desværre ikke drikke alkohol eller kaste med frisbee. Haven har åben fra 9-16 og entre koster 200 yen for en voksen.

Se Shinjuku Gyoen på kort
Shinjuku Gyoen hjemmeside

Restaurant Forst

Restaurant Forst er en classy restaurant, der serverer økologiske retter med økologisk vin til. Perfekt til en rolig aften, lange samtaler og/eller dybe blikke.

Se Restaurant Forst på kort

Imahan

Hvis du godt kan lide Sukiyaki (og lækkert oksekød generelt), bør du besøge Imahan. Jeg har besøgt hovedbutikken ligger i Ningyocho, men de har filialer flere steder i Tokyo og også Yokohama, Nagoya og Fukuoka. Man skal dog ikke lade sig snyde af at det er en kæde. Imahan byder på tatami gulve, kalligrafi ruller, ikebana blomster dekorationer og kimonoklædte værtinder der forklarer hvor kødet er opdrættet og elegant tilbereder din sukiyaki ved bordet. Japansk var en fordel. Udover restauranter har Imahan også slagtere og delikatesseforretninger.

Se Imahan på kort
Imahans hjemmeside

Bonus Yokohama tips:

Bar&Kitchen Fuzz

Fuzz er en lille bar i Ishikawacho. Man kan få forskellige drinks og et udvalg af udlandske øl, samt små retter og snacks. På det lille toilet bliver der altid spillet musik fra børne anime, f.eks. min nabo Totoro. Ejeren er en hyggelig og tatoveret mand, der elsker at snakke og ikke glemmer en god gæst – heller ikke hvis der går et par år imellem at man kommer. Hvis man skulle komme forbi har undertegnet den tvivlsomme ære at have en drink opkaldt efter sig. Baileys og oolong te. Velbekomme!

Se Bar&Kitchen Fuzz på kort

Yokohama Cocotto

Lige omtrent midt mellem Sakuragicho og Kannai station ligger Yokohama Cocotto, en lille restaurant der serverer små vestlige retter og vin. Der er fokus på gode råvarer og alle grønsagerne kommer fra lokale landmænd. Yokohama Cocotto er en en-mandsforretning og drives af kokken Maria Kusaka, der også er kendt som DJ og sangerinde i det lokale ska-miljø.

Se Yokohama Cocotto på kort

Yokohama Cocotto hjemmeside

Følg Lærke på Twitter.

yamashina
Da der desværre ikke er nogen japanske boghandler i Danmark, plejer jeg som regel, at besøge de, der er i de byer jeg kommer til rundt omkring. Således var jeg i Berlin kort før påske, og dér besøgte jeg byens eneste japanske boghandel: Yamashina. Den ligger i Charlottenburg, og består af to små rum, der er pakket med bøger.

Udvalget består hovedsageligt af japansksprogede bøger, men man kan også finde bøger om Japan på både tysk og engelsk. Deres nye japanske bøger kan være en smule dyre, men heldigvis har de også et godt udvalg af brugt litteratur til yderst rimelige priser. Jeg vil faktisk mene, at deres brugte ting er de mest spændende, så hvis du besøger butikken, så sørg for at kigge i kasserne, der står rundt omkring på gulvet. Der kan man gøre et fund.

yamashina indenfor

dejlige japanske bøger...ah

I det ene rum finder man også en del manga på både tysk og japansk. Udvalget var ikke ligefrem imponerende, men hvis man er til tøsemanga er der masser af gode sager.

Jeg kan virkelig anbefale, at kigge forbi butikken, hvis du befinder dig i Berlin.

Adressen er:

Japanische Buchhandlung Yamashina
Pestalozzistraße 67
10627 Berlin

Jeg glemte at tage billeder, da jeg var derude, så billederne er hugget fra Japanliteratur.net.

Gissher – Mental Bitch

April 5th, 2013 | Postet af Daniel i Musik - (0 kommentarer)

Det er fredag, og Gissher har dameproblemer. Mental Bitch er taget fra hans album “White Line”, der netop er udkommet. I følge ham selv handler nummeret om et forhold han har haft. Ak ja, det er ikke let med the ladies.

Som bonus får I lige et lidt mere real rapnummer fra samme kunstner:

Japanske film på CPHPIX 2013

April 3rd, 2013 | Postet af Daniel i Film - (2 kommentarer)

Netop nu er det tid til den københavnske filmfestival CPHPIX 2013, og som sædvanlig byder festivallen på film fra fjerne dele af verden, heriblandt Japan. Her vil jeg nævne mine bud på de mest seværdige japanske film på dette års festival.

Land of Hope

Sono Sion vil nogen måske kende som manden bag film som Suicide Club, Cold Fish, Noriko’s Dinner Table og mange andre. Her har han lavet en film om det store jordskælv og den efterfølgende atomkatastrofe i Tohoku-regionen. Sions film plejer at være i hvert fald nogenlunde gode (og nogle af dem er endda suveræne), så det er bestemt en film, som jeg tror er værd at gå ind og tjekke.

Penance

270 minutter. Ja, så lang er Penance. Det er en miniserie i fem afsnit, men her bliver de altså vist i forlængelse af hinanden. Historien er et hævndrama, og Kurosawa Kiyoshi, som har instrueret og skrevet serien er kendt for sine horrorfilm, så det burde være lidt uhyggeligt. Sæt en eftermiddag af til den og tag en maratontur i biffen.

Jeg vil da også lige nævne denne og denne, som ikke er nye, men måske kunne være sjove. Nå ja, og så har man valgt noget så kedeligt som endnu en gangsterfilm med Kitano Takeshi. Sikkert OK, men minder nok en del om de mange andre af slagsen.

Og her slutter det så..altså anbefalingerne af japanske film. Jo, der er lidt flere i CPHPIX program, men ikke nogen, som jeg har lyst til at se. Man kan undre sig, når nu der har været nogle ret interessante japanske film i løbet af 2012. Fx denne her:

Helt klart den japanske film, som jeg har set mest frem til længe. Men måske den bliver vist i en anden sammenhæng, hvis vi er heldige?

Et par andre film, som jeg havde håbet på ville finde vej til programmet er:

eller

For bare at nævne et par stykker af de rigtigt spændende film, der kom sidste år. Det forekommer mig, at CPHPIX ikke rigtigt har fingeren på pulsen, hvad angår japansk film lige for tiden. Well, måske næste år.

smokin in the boys room

Yo, det er totalt hip hop at blæse bobler.


I dag byder konbini.dk på noget så usædvanligt som en rapgruppe, der er navngivet efter et gammelt Brownsville Station-nummer (senere genindspillet af Mötley Crue). Gruppen består af Yasterize, DJ Keii og ACE za S.T., og har netop nu et nyt album pp gaden, hvorfra “Metropolitan Soundtrack” stammer. Smoking in the Boys Room er lidt interessante fordi de blander lidt dubstep, grime og andet godt ind i deres stil. Noget der er usædvanligt i Japan, hvor det stadigvæk er amerikansk-inspireret rap, der dominerer totalt. “Metropolitan Soundtrack” er deres nyeste nummer, men som sædvanligt er der et par bonusnumre inkluderet.

Bonus:

poppy hill

Oppe på Valmuebakken

Sådan vinder du billetter:

Yes, nu kan du vinde nogle billetter til den nye Studio Ghibli film “Oppe på Valmuebakken”, som får premiere d. 21. marts. Alt hvad du skal gøre, er at smide en kommentar nedenunder (husk at skrive din email i email-feltet, så jeg kan give dig besked, hvis du vinder…bare rolig, den bliver ikke offentliggjort), og så trækker jeg lod blandt alle de indsendte kommentarer. Ja, du behøver ikke engang præstere noget for at vinde, bare at kommentere. Du skal gøre det inden d. 18. marts. Der trækkes lod om 5×2 billetter, så du kan tage en ven med ind at se filmen.

Lidt om filmen

Oppe på Valmuebakken er baseret på en kendt manga fra firserne og er instrueret af Miyazaki Goro, der er søn af Miyazaki Hayao (ham med Totoro og alt det dér), som har været med til at skrive manuskriptet.

Historien foregår i tresserne og er en hjertevarm, og som så meget Ghibli-produceret, stærkt nostalgisk og sentimental fortælling om en ung pige, der bliver indblandet i kampen for at bevare et klubhus. Samtidigt møder hun kærligheden og opdager noget om sig selv, og sin families historie. Filmen har meget af den klassiske Ghibli-charme, men er mere realistisk. Altså skal du ikke forvente hekse og sagnvæsener.