The Japanese Version er en stærkt eksotiserende dokumentar fra 1991, der under dække af at forsøge at “forstå japanerne” (sic) viser hvor skør Japan er, med særligt fokus på lån af vestlige kulturelle symboler. Vi kommer bl.a. omkring love hotels, bryllupper, jul, country and western, udenlandske modeller og meget andet. Alt sammen i et forsøg på at vise hvor anderledes og mærkelige japanerne er. Nyligt afdøde Donald Richie, der vel må anses som verdensmester i vrøvl når det gælder Japan, optræder også i filmen.

Filmen er værd at se, både fordi det er interessant at måden, hvorpå man fremstiller Japan stort set ikke har ændret sig de sidste 20 år, og selvfølgelig fordi den er ganske underholdende, omend man næppe skal se den som en seriøs dokumentar.

H/T Claus Es.

Netop nu er det tid til den københavnske filmfestival CPHPIX 2013, og som sædvanlig byder festivallen på film fra fjerne dele af verden, heriblandt Japan. Her vil jeg nævne mine bud på de mest seværdige japanske film på dette års festival.

Land of Hope

Sono Sion vil nogen måske kende som manden bag film som Suicide Club, Cold Fish, Noriko’s Dinner Table og mange andre. Her har han lavet en film om det store jordskælv og den efterfølgende atomkatastrofe i Tohoku-regionen. Sions film plejer at være i hvert fald nogenlunde gode (og nogle af dem er endda suveræne), så det er bestemt en film, som jeg tror er værd at gå ind og tjekke.

Penance

270 minutter. Ja, så lang er Penance. Det er en miniserie i fem afsnit, men her bliver de altså vist i forlængelse af hinanden. Historien er et hævndrama, og Kurosawa Kiyoshi, som har instrueret og skrevet serien er kendt for sine horrorfilm, så det burde være lidt uhyggeligt. Sæt en eftermiddag af til den og tag en maratontur i biffen.

Jeg vil da også lige nævne denne og denne, som ikke er nye, men måske kunne være sjove. Nå ja, og så har man valgt noget så kedeligt som endnu en gangsterfilm med Kitano Takeshi. Sikkert OK, men minder nok en del om de mange andre af slagsen.

Og her slutter det så..altså anbefalingerne af japanske film. Jo, der er lidt flere i CPHPIX program, men ikke nogen, som jeg har lyst til at se. Man kan undre sig, når nu der har været nogle ret interessante japanske film i løbet af 2012. Fx denne her:

Helt klart den japanske film, som jeg har set mest frem til længe. Men måske den bliver vist i en anden sammenhæng, hvis vi er heldige?

Et par andre film, som jeg havde håbet på ville finde vej til programmet er:

eller

For bare at nævne et par stykker af de rigtigt spændende film, der kom sidste år. Det forekommer mig, at CPHPIX ikke rigtigt har fingeren på pulsen, hvad angår japansk film lige for tiden. Well, måske næste år.

Oppe på Valmuebakken

Sådan vinder du billetter:

Yes, nu kan du vinde nogle billetter til den nye Studio Ghibli film “Oppe på Valmuebakken”, som får premiere d. 21. marts. Alt hvad du skal gøre, er at smide en kommentar nedenunder (husk at skrive din email i email-feltet, så jeg kan give dig besked, hvis du vinder…bare rolig, den bliver ikke offentliggjort), og så trækker jeg lod blandt alle de indsendte kommentarer. Ja, du behøver ikke engang præstere noget for at vinde, bare at kommentere. Du skal gøre det inden d. 18. marts. Der trækkes lod om 5×2 billetter, så du kan tage en ven med ind at se filmen.

Lidt om filmen

Oppe på Valmuebakken er baseret på en kendt manga fra firserne og er instrueret af Miyazaki Goro, der er søn af Miyazaki Hayao (ham med Totoro og alt det dér), som har været med til at skrive manuskriptet.

Historien foregår i tresserne og er en hjertevarm, og som så meget Ghibli-produceret, stærkt nostalgisk og sentimental fortælling om en ung pige, der bliver indblandet i kampen for at bevare et klubhus. Samtidigt møder hun kærligheden og opdager noget om sig selv, og sin families historie. Filmen har meget af den klassiske Ghibli-charme, men er mere realistisk. Altså skal du ikke forvente hekse og sagnvæsener.